Foreningen afholdte generalforsamling den 22. marts 2012.
Formandens beretning
Årsberetning 2012
På sidste generalforsamling gav jeg udtryk for usikkerhed vedr. vores fortsatte deltagelse i Leonardo da Vinci Projektet med ungarske praktikanter, men vi besluttede, at da der i Ungarn var unge der havde en klar forhåbning og forventning om at de kunne komme til Danmark på næste hold, ville vi tage imod endnu én gruppe. Det ville så også være den sidste! Ikke fordi vi ikke længere mente, at idéen var god, men fordi vi fandt, at vi havde forskellige opfattelser af fordelingen af midlerne i projektet. Igen var der en masse besvær med aftalerne om tid og sted, men i midten af maj ankom 13 forventningsfulde ungarere. Vi glædede os over den umiddelbare gode stemning, men allerede næste dag begyndte problemerne og den første ungarer vendte hjem! 14 dage senere vendte de næste 2 hjemad, men den ene vendte dog senere tilbage. Det viste sig, at der var noget forskellige forventninger til praktikken og ikke mindst måden at forvalte rollerne på, fra både værter og praktikanter og det var nok godt, at forløbene stoppede efter så forholdsvis kort tid.
Resten af forløbet gik ok og i weekenden den 17./18. juni kunne vi igen mødes til en hyggelig sammenkomst i Silkeborg. Først med besøg på AQUA og så med dansk flæskesteg i Lunden. Næste dag med tur til Hvide Sande og opleve et Vesterhav i regnvejr, men også med en super frokost på Røgeriet. Gode, og også kærlige venskaber blev skabt, og flere af deltagerne vendte senere på sommeren privat tilbage til kongeriget, så helt ringe blev projektet heldigvis ikke!
Vi blev i maj inviteret til at deltage i et arrangement i Århus i anledning af Ungarns formandskab i EU. Det var Region Midtjylland, Århus Kommune og det Ungarske Generalkonsulat der i fællesskab stod for arrangementet og vi var 3 fra foreningen der deltog. Temaet var Danmark - Ungarn – Europa og det var som altid spændende og rart at mødes til en god snak med venner fra og om Ungarn.
I slutningen af juni tog Ellen og jeg på vores årlige Ungarnstur. Dels for at få de sidste aftaler omkring septemberbesøget fra Tiszaalpár på plads og ikke mindst for at besøge gode venner, men også fordi vi skulle have vores Leonardo da Vinci afsluttet. Igen blev det en god oplevelse at komme til Ungarn og vi fik en god afslutning på et til tider lidt besværligt projekt.
I september, nærmere bestemt torsdag den 8., kunne jeg køre til Malmø og hente fortroppen af de ungarere der skulle være en del af og besøge Silkeborg i vores EU støttede venskabsbyprojekt.
Søndag ankom bussen til Kompedallejren med 52 forventningsfulde ungarske elever og lærere fra Tiszaalpár. Det var foreningen der havde søgt EU om midler til projektet og inklusionscentret på Thorning Skole der skulle være værter. Flere af de store elever havde før ferien hjulpet til på STEEN’s Furniture, som så til gengæld havde takket med et flot sponsorat og med andre sponseres hjælp lykkedes det at få skabt rammerne for en helt fantastisk uge for både ungarske og danske elever! Jeg vil gerne takke Steen Furniture, Super Spar Thorning, Thorning Turist,Foreningen Kompedal, DGI Huset Herning, AQUA, Silkeborg Kommune og selvfølgelig EU for hver deres bidrag til projektet
Uden den opbakning kunne det ikke have ladet sig gøre!
Det blev en uge med skolebesøg, kommunalt håndtryk af borgmesteren, besøg på AQUA, fællesbeplantning og udeskole i Kompedal, sejlads til Himmelbjerget, besøg og opvisning på Bakkegården, discotek og grillarrangement på Thorning skole, fællestur til Hvide Sande, udstilling, optrin og folkedans og og og… Et komprimeret men godt program som skabte masser af kontakt og ikke mindst kammeratskaber!
Hele forløbet blev optaget og dermed dokumenteret af Trio TV fra Kiskunfelégyháza og det er blevet til en fin, halv times udsendelse på den lokale kanal.
Vi var godt brugte efter en travl uge, men det var uden tvivl alt bøvlet værd! Pengene fra EU er gået ind på kontoen og det ser ud til, at økonomien hænger sammen.
Senere i september havde vi så tøjindsamling og det gav nok cirka det samme i Kjellerup som vi plejer, men væsentligt mindre i Silkeborg. Vi skal nok tage ved lære og annoncere anderledes, men sammen med det der hen over sommeren var blevet afleveret og opbevaret hos Ellen Almind i Ungstrup fik vi det sorteret og pakket i kasser. Vi kunne igen få lov til at benytte det tidligere LIND i Thorning, hvor vi også opbevarede forskelligt handicapudstyr. Med supplement fra handicapcentralen i Silkeborg kunne vi så i februar sende en lastbil af sted til Ungarn med både tøj, handicapudstyr, kopimaskiner, sygeseng, lifte etc. Vi havde fået en henvendelse fra Kiskunfelégyháza der gerne ville have os til at finde diverse effekter til undervisning af elever i det der svarer til uddannelse af social og sundhedshjælpere her i landet. Der er efter den tilbagemelding vi har modtaget heldigvis meget som de kan bruge, og jeg skal hilse og takke mange gange.
For at fortsætte de gode samarbejdsrelationer med specielt Tiszaalpár har borgmester Vancsura Istvan ønsket, at vi skal være part i endnu et EU-projekt, som denne gang skal omhandle EU’s fokustemaer om aktiv alderdom og kontakt mellem generationer.
Der er sendt en ansøgning til Bruxelles og det er meningen, at vi skal finde ca. 50 personer, unge som ældre der i en uge i september skal drage til Ungarn og arbejde videre med temaerne. Forudsætningen er igen at EU bevilger penge til projektet og at de danske deltagere er parate til selv at spæde til, men det kan helt sikkert blive et både godt og spændende projekt, men mere om det i et senere punkt på dagsordenen.
De politiske strømninger i Ungarn kan godt give anledning til bekymring og vi er nok i en lidt afventende position, men det er så måske så meget mere nødvendigt, at vi holder liv i de venskabsrelationer der gerne vil et godt og frugtbart mellemfolkeligt samarbejde funderet på demokrati og åndsfrihed. Det har hidtil været det der har kendetegnet vores samarbejde, og jeg og helt sikkert også den øvrige bestyrelse, har store forventninger til, at det også kan fortsætte fremover. Vi har et godt og rigt værdifællesskab med mange ungarere og de kræfter i Ungarn der fortsat vil venskabet har brug for vores støtte!
Til slut vil jeg takke de andre bestyrelsesmedlemmer for en god opbakning og samarbejde i det forløbne år og også takke Silkeborg Kommune for deres opbakning til foreningen.
Igen: Uden den støtte blev meget, meget mere besværligt og måske umuligt!
Med disse ord vil jeg gerne overlade beretningen til generalforsamlingens videre behandling.